Særligt sensitiv

Om at være særligt sensitiv

Muligheder set fra en phytoterapeuts perspektiv

Føler du tingene dybere end andre, så kan du være særligt sensitiv. Der er mange som dig og det vurderes at op mod 20% af alle mennesker har karaktertrækket, som er biologisk betinget.
Du har et karaktertræk, hvor dit nervesystem generelt modtager og bearbejder stimuli dybere. Det kan også kaldes for øget følsomhed. Du mærker altså både de positive og negative ting mere dybt.
Vi er forskellige som mennesker og selvfølgelig er mennesker med karaktertrækket også individuelle, vi kommer jo alle med forskelligt ophav og tilknytninger.
Sensitiviteten kan være inden for nogle bestemte områder eller gælde dem alle; personlig, fysisk, psykisk, socialt, moralsk, spirituelt eller ideologisk.

Træ til hjemmeside

I Nordamerika har man kaldt begrebet for HSP, som står for Highly Sensitive Person.
På dansk bruges betegnelsen særligt sensitiv. Læs mere på hsp-foreningen

Der er mange fordele ved trækket, der gør du får et mere rigt liv, hvor du virkelig mærker følelserne, men det kan også give udfordringer.

Det som er typisk for særligt sensitive er at:

  • du vil have stor empati, etik, retfærdighedssans og observationsevne
  • du evner dyb koncentration, refleksion og lærer af situationer
  • du bemærker mere i dine omgivelser og reflekterer i større grad før du handler
  • glædes ekstraordinært

Omvendt kan du nemmere blive udmattet – overstimuleret – enten fysisk, psykisk eller socialt:

  • ved sociale sammenkomster og møder
  • af følelser og tanker
  • af lyde og lugte
  • kan have svært skrækfilm og nyheder om katastrofer
  • aldrig offline. Det nuværende samfund, hvor vi konstant er online på sociale medier og skal tjekke mail påvirker også dit nervesystem

Det er muligt at lære strategier, så du undgår at blive drænet for energi
og kan lade batterierne helt op.
Du kan derfor lære at leve i bedre balance, når du er opmærksom på det som udløser (triggerne) og de muligheder, der giver dig energi

Overstimulation kan påvirke kroppen

Et mere modtagelig nervesystem er medfødt. Der er fundet genetiske markører, der disponerer for særligt sensitivitet og man kan måle den biologiske stress-respons i hjernen. Forsøg viser at særligt sensitive reagerer stærkere på andre menneskers følelsesudtryk via vores såkaldte ”spejl-neuroner” i hjernen.

Da det fysiske og psykiske er uløselig sammenkoblet vil noget du tænker og føler også kunne påvirke din indre biokemi. Det har med andre ord en fysiologisk indvirkning. Tænk bare på de svedige håndflader og hjertebanken du kan få, når du tænker på at skulle op til eksamen.

Omvendt kan vi heller ikke have ubalance i den indre biokemi, uden det kan influere på dit humør eller generelt gøre os mere sårbare over for andre påvirkninger/belastninger.

Perikon fb



Overstimulation kan medvirke til at vores nervesystem bliver belastet.
Vi har dog mulighed for at afdæmpe konsekvenserne af belastningerne og styrke nervesystemet til fremtidige situationer

Urter kan regulere vores balance

Urterne har stor kraft. Specifikke urter kan nemlig styrke vores nervesystem på en blid måde. Med urtemedicin kan vi skabe mere ro på kroppen og bedre jordforbindelse. Jordforbindelse er nøgleordet for at bevare begge ben på jorden og ikke lade os flyve med i tankernes spind, så vi mister vores søvn.

Rent biologisk kender vi bl.a. til B-vitaminernes og magnesiums betydning for et sundt nervesystem. Tilstrækkelig med byggesten og opretholdelse af den hårfine biokemiske balance i kroppen, kan derfor være en faktor, der er med til at bidrage til psykisk ligevægt og afslapning.

Da stress belastninger er uundgåelige i vort morderne samfund, er det vigtigt du har opmærksomhed på at vedligeholde din mentale og fysiske sundhed

Nervesystemets funktion samt hormonerne i kroppen ved vi har stor betydning for, hvordan vi oplever ting og har det. Vi ved særligt at det kvindelige hormon progesteron står for glæde og evne til smile af udfordringer. Østrogen står for kontrol og evne til multi-tasking.
Progesteron-niveauet er lavt hos mange kvinder og dermed får vi ikke den følelsesmæssige robusthed som progesteron kan hjælpe til med. Hormonbalancen, din indre naturlige balance, kan dog blive rettet op ved hjælp af urtemedicin og ernæring.

Redskaber

De psykologiske og sociale værktøjer til ikke at blive overstimuleret er vigtige og bør gå hånd i hånd med de fysiske tiltag som urter og kost. Vi kan nemlig ikke undvære de fysiske elementer for at sikre afslapning, mentalt overskud, energi og velvære.

Vi skal derfor huske urternes forunderlige egenskaber i forhold til deres regulerende evne i kroppen.
For at berolige dit nervesystem er der hjælp at hente fra flere urter.

Melisse2 Ægte kamille Lavendel hj Pebermynte1

Beroligende urter, der kan drikkes som te, er bl.a. citronmelisse, ægte velduftende kamille, lavendel og pebermynte. ½ tsk af hver tørret urt til en lille kop te eller 1½ spsk af blandingen til 1 liter. Når du bruger urter er det altid godt at anvende flere sammen end kun én.

Hvis du bruger friske urter: 2-3 stængler (øverste 10 cm) med blad og blomst af hhv. citronmelisse, ægte kamille, lavendel og pebermynte til 1 liter vand. Tilsæt gerne en håndfuld lindeblomster fra lindetræet, som giver en dejlig sød smag.
Lad trække under låg i 10-15 minutter. Si fra.


Desuden har vi f.eks. lavendelolie som kan benyttes som aromaterapi. Her kan duften fra de æteriske olier, være en mulighed til at berolige sindet, inden du skal sove. Put 2 dråber af en god æterisk olie i lidt vand i duftlampens beholder og tænd. Bliv i rummet, så du får gavn af de flygtige, men yderst aktive indholdsstoffer. Vores søvn er nemlig vigtig for vor helse.

Når du har redskaber til at håndtere personlighedstrækket
vil det være en stor styrke og berige dit liv

Det er altid bedst at forebygge

Søg næringsrig mad; fuldkorn, kerner, grøntsager og krydderurter. Boghvede indeholder bl.a. magnesium og proteiner og kan spises som ris eller males til mel, som blandes i brød. Havregrød er nervestyrkende og billig nærende morgenmad.
Få gode fedtsyrer fra fx nødder, hampefrøolie over en kold salat, havfisk (tilberedt i stegeso) og økologisk koldpresset jomfru oliven olie. Krydderurter som rosmarin, salvie og citronmelisse tilsættes maden kort tid inden servering.
Alt skal naturligvis være økologisk og være uden rester af pesticider, svampemidler m.v., da disse kemikalier stresser kroppen.

udvalgt_17

Hold pauser, sig nej til begivenheder du ikke bryder dig om, læg mærke til tegnene på du er ved at blive overstimuleret. Det kan være at du bliver mere utålmodig/irriteret eller får fysiske symptomer.
Du skal passe på dig selv, hvilket er vigtigst af alt! Når du er “mæt” eller fyldt op af indtryk så tag hjem fra sociale sammenkomster, tivoli eller club. Husk balancen mellem at sige fra og sige ja til begivenheder.

Til inspiration:

  • Foreningen for særligt sensitive: HSP
  • Elaine N. Aron

Ansvarsfraskrivelse

Informationerne er på ingen måde udtømmende og kun ment som inspiration.
Informationerne er ikke ment som behandlingsforslag og kan ikke erstatte besøg hos behandler eller læge. UrteLiv kender hverken dine allergier, helbredstilstand eller om du er gravid/ammer og kan ikke holdes ansvarlig ved komplikationer, som følge af sundhedsrådene. Hvilke urter og dosis, der bør bruges, er altid en individuel vurdering afhængig af din medicinske tilstand og helbredsmæssige situation. Kend din plante. Vær sikker på at du har fat på den rigtige plante inden du bruger den. Er du usikker, da brug Lademanns naturfører/farve flora eller rådfør dig hos en naturvejleder/plantekyndig. Alt med måde, så indtag planterne i moderate/begrænsede mængder.

Dette indlæg blev udgivet i Stress kursus og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.